Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Elselskabernes fibernet

– mere teleinfrastruktur, mere marked og lavere priser

 

Elselskabernes fibernet betyder mere teleinfrastruktur, mere marked og lavere priser. Og alt tyder på, at der er tale om en samfundsøkonomisk attraktiv forretningsmodel.

 

Men teleinfrastrukturinvesteringer kræver tålmodighed og risikovillig kapital. Den findes næppe andetsteds hverken i den offentlige eller den private sektor, og slet ikke i den størrelsesorden og under de nuværende stramme kapitalmarkedsforhold. Derfor er der god grund til at håbe på, at elselskaberne fortsætter fibernetprojektet, selv om det vil vare mange år endnu, førend elselskaberne får sorte tal på den privatøkonomiske bundlinje.

 

Men både de samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske forretningsmodeller vil formentlig blive gunstigere, hvis der involveres flere medejere med indsigt og erfaring i tekniske og markedsføringsmæssige forhold på tv- og teleområdet.

 

Elselskabernes egenkapital. I foråret 2004 besluttede et bredt flertal af folketingets partier, at elsel­skaberne frit kunne råde over hele deres egenkapital. Egenkapitalen i netselskaberne og i de regio­nale transmissionsselskaber blev på daværende tidspunkt opgjort til 68 mia. kr.

 

Egenkapitalen er bortset fra lidt andelskapital i tidens løb tilvejebragt over elpriserne såvel under det tidligere gældende hvile-i-sig-selv princip som under de efterfølgende prisreguleringsmodeller. Egenkapitalen består i dag af forskellen mellem værdien af de samlede aktiver og fremmedkapitalen opgjort efter principperne i årsregnskabsloven. Overgangen fra tidligere tiders ekstremt forsigtige vurderingsprincipper til årsregnskabslovens principper i 2000 indebar en betydelig opskrivning af den bog­førte egenkapital.

 

For blandt andet at forhindre at fremtidige ændringer i kapitaliseringsforholdene får indvirkning på elpriserne, gennemførte det brede flertal samtidig en stram prisregulering som værn mod prisstigninger. Regler i elforsyningsloven sørger herudover for, at sideordnede aktiviteter helt holdes uden for beregningen af elpriserne.

 

Elselskabernes fibernet. Efter folketingsbeslutningens ikrafttræden den 1. januar 2005 fandt elselskaberne, at egenkapitalen var tilstrækkelig til, at en del af den kunne anvendes til finansiering af andre aktiviteter end elaktiviteterne.

 

Elselskaberne satte derfor fart på den store infrastrukturinvestering i fibernet – en investering, som vil gøre Danmark til et teknologisk højhastighedssamfund med rigelig netkapacitet og styrke konkurrencen på markeder for netadgang, - hvor monopoler i øjeblikket er udbredte.

 

Elselskaberne ventes at opnå store besparelser ved at samgrave el- og fibernetkabler, og ved at be­nytte fibernetkablerne til bedre styring af elforsyningen helt frem til den enkelte elforbruger med miljøgevinster til følge. Fibernettet ventes desuden at blive en vigtig indtægtskilde ved levering af bredbånd, tv og telefoni med høje hastigheder.

 

Forretningsmodeller. Det er utvivlsomt, at fibernetprojektet repræsenterer en særdeles gunstig samfundsøkonomisk forretningsmodel. De tab, som elselskaberne i værste fald vil lide, vil langt blive overgået af de gevinster, som forbrugerne opnår i form af lavere priser for hurtigere hastighe­der på markederne under ét - navnlig som følge af det øgede konkurrencepres.

 

Men spørgsmålet er, om de privatøkonomiske forretningsmodeller også hænger sammen. Konkur­rencestyrelsen konkluderede i en analyse i 2005[1], at der ikke var ”grundlag for at formode, at selska­bernes budgetter for de planlagte investeringer ikke bygger på fornuftige business cases, som vil kunne gøre det muligt at levere telefoni, internet og tv på fibernettene på et kommercielt grund­lag og til priser, som er konkurrencedygtige med priserne for de samme ydelser leveret på kobber- eller kabeltv-net.”

 

Nok er konkurrencen øget siden da, priserne er faldet og lånemulighederne er reduce­rede, men behovet for mere indhold, øgede hastigheder, fortsat digitalisering og konvergens er ikke mindsket. Disse forhold var til at forudse for elselskaberne allerede i 2005, så der er næppe grund til at formode, at de daværende forretningsmodeller har ændret sig afgørende – bortset fra at der vil gå længere tid førend forretningsmodellerne hænger sammen.

 

Niels Rytter


[1] Elselskabernes udrulning af fibernet, Konkurrencestyrelsen, september 2005. Analysen findes på www.ks.dk under publikationer.

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53