Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Resumé

En arbejdsgruppe under ledelse af Statens Luftfartsvæsen (SLV) anbefaler[1][1], at der ikke indføres yderligere regulering af takstfastsættelsen i større danske lufthavne. Men der savnes mere information og vejledning om, hvordan allerede gældende regler om takstfastsættelsen i provinslufthavnene så skal forstås. Det gælder i særdeleshed reglerne om takstfastsættelse efter ICAO-principperne og efter Chicago-konventionen, som med princippet om omkostningsrelaterede takster og princippet om ligebehandling kan blive en bremse for mere konkurrence lufthavnene imellem. SLV opfordres derfor til at vejlede og informere yderligere om disse reglers fortolkning og klargøre, om det er hensigten med disse regler at begrænse konkurrencen lufthavnene imellem.

Rapportens konklusion

I maj 2010 afsluttede en arbejdsgruppe under ledelse af SLV efter 3 års arbejde en rapport om behovet for udmøntning af hjemlen i luftfartslovens § 71 til at fastsætte sektorspecifikke regler for taksterne i større danske provinslufthavne. I forbindelse med ændringen af luftfartsloven i folketingssamlingen 2006/2007 var det nemlig blevet besluttet at udskyde udmøntningen, indtil problemstillingen var blevet nærmere belyst. Arbejdsgruppen anbefaler, at hjemlen i Luftfartslovens § 71 ikke udnyttes. Anbefalingen er indlysende og klar. Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at der tilvejebringes en klar hjemmel, så kommunerne legalt kan udøve lufthavnsvirksomhed eller deltage i udøvelsen af lufthavnsvirksomhed. Det kan der heller ikke indvendes noget imod, selv om det bliver svært at afgrænse begrebet kommunal lufthavnsvirksomhed. So far so good.

Uigennemskuelig regulering

Men nogle lufthavne havde nok håbet på mere konkret information og vejledning om, hvor grænserne så går, fx når en lufthavn yder rabatter eller prisnedslag eller, når en lufthavn modtager offentlig støtte. Kan SLV efter ICAO-principperne om omkostningsrelaterede takster og efter ligebehandlingsreglerne i Chicago-konventionen og i luftfartslovens § 72 fremover acceptere, at fx Aarhus og Esbjerg lufthavne for at tiltrække udenrigstrafik yder særlige rabatter til lavprisselskaber? Eller vil reguleringen af disse forhold fremover helt overgå til de almindelige konkurrence- og statsstøtteregler? Arbejdsgruppen adresserer ikke problemstillingerne konkret, men peger på, at de nationale og EU's konkurrence- og statsstøtteregler, ICAO's principper for prisfastsættelse af lufthavnsydelser og Chicago-konventionens artikel 15, jf. luftfartslovens § 72, om takstmæssig ligebehandling af lufthavnsbrugere uanset nationalitet, skal overholdes.

Regelkollusion

Der er efterhånden en veludviklet praksis for, hvorledes konkurrence- og statsstøttereglerne anvendes. Men der er uklarhed om, hvordan ICAO-princippet om omkostningsrelateret takstfastsættelse og Chicago-konventionens princip om takstmæssig ligebehandling skal administreres og håndhæves i en mere og mere konkurrencepræget lufthavnssektor. Statsstøttereglerne er forholdsvis enkle. Det er nemlig som hovedregel forbudt en kommune og staten at yde støtte til en lufthavn eller en lufthavnsbruger. Men hvis det alligevel er muligt og nødvendigt for en lufthavn at opnå støtte, er det relativt ukompliceret at udpege lufthavnen som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse og derved bringe lufthavnsvirksomheden uden for statsstøttereglerne. Som eksempel kan nævnes Rønne Lufthavn. Lufthavnene modtager i øvrigt efter det oplyste ikke statsstøtte, men udelukkende betaling for offentlig (militær) anvendelse. Konkurrencereglerne forbyder konkurrencebegrænsende aftaler. Forbuddet er enkelt og klart, og der er intet der tyder på, at forbuddet volder de større provinslufthavne problemer. Konkurrencemyndighederne vil dog nok holde et vågent øje med det nye branchesamarbejde mellem de større lufthavne. Men konkurrencereglerne indeholder også forbud mod at misbruge en dominerende markedsstilling. Det forbud er ifølge sagens natur uklart, fordi afgrænsningen af lufthavnsmarkederne produktmæssigt og geografisk beror på de konkrete forhold. Arbejdsgruppens rapport indeholder nogle tommelfingerregler, men arbejdsgruppen lader en nærmere afklaring bero på konkrete afgørelser. Når det gælder udenrigsflyvninger konkurrerer danske lufthavne med hinanden og med udenlandske lufthavne, og når det gælder indenrigstrafik konkurrerer lufthavnene med andre transportformer. For indenrigstrafikkens vedkommende har Ålborg, Rønne og Karup lufthavne formentlig en dominerende stilling på indenrigsflyvninger. Det samme gælder de øvrige provinslufthavne, men de er for små til at kunne påvirke konkurrenceforholdene. Misbrug af dominerende stilling efter konkurrencereglerne er velbeskrevet i både teori og praksis. Men praksis viser, at der er uklarhed om anvendelsen af de parallelle begreber om omkostningsrelateret takstfastsættelse og ligebehandling efter ICAO's principper og efter Chicago-konventionen. Er det fx i orden, at lufthavne stiller gratis parkering til rådighed? Eller er det i orden, at lufthavne yder særrabatter eller prisnedslag til visse lufthavnsbrugere? Omkostningsrelaterede takster vil naturligvis altid ligge inden for konkurrencereglerne; men hvis prisnedslagene og rabatterne går videre for at møde eller fremme konkurrencen på kort og lang sigt eller for at øge den samlede efterspørgsel uden at skade konkurrencen og uden brug af statsstøtte, så kan denne form for konkurrencefremme meget vel ligge inden for konkurrencereglerne. Og forhåbentlig vil den også være tilladt efter ICAO-principperne og Chicago-konventionen? Der er også brug for vejledning om, hvordan Chicago-konventionens artikel 15 om ligebehandling af indenrigs- og udenrigslufthavnsbrugere vil blive administreret. Vil det være i strid med Chicago-konventionen at anvende rabatter for at tiltrække udenlandske flyselskaber, hvis det medfører øget trafik og fremmer konkurrencen mellem lufthavnene, når det vel at mærke ikke sker med statsstøttemidler?

Mere information og vejledning

Mere information og vejledning. Liberaliseringen af luftfarten har efter min vurdering gjort ICAO-principperne og Chicago-konventionen utidssvarende i den nuværende udformning. Eftersom reglerne alligevel ikke håndhæves, er det reelt de almindelige konkurrence- og statsstøtteregler, der regulerer konkurrenceforholdene i de større provinslufthavne. Og det er efter min vurdering også bedst for konkurrencen. Men der er alligevel behov for mere information og vejledning om, hvorledes allerede gældende regler for takstfastsættelsen i større danske lufthavne skal forstås, og hvordan de vil blive anvendt, navnlig i relation til ICAO-principperne om blandt andet omkostningsrelaterede takster og i relation til Chicago-konventionens (artikel 15) og luftfartslovens (§ 72) regler om nationalitetsmæssig ligebehandling. Frederiksberg 4. oktober 2010

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53