Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Konkurrencestatus

Resumé

Den danske konkurrencelovgivning og de danske konkurrenceregler hører nu til blandt de mest effektive i verden. Det er blandt andet et resultat af, at konkurrencelovgivningen siden indførelsen af forbudsprincippet i dansk konkurrenceret i 1997 er ændret hele 8 gange.

 

Men reguleringen er først effektiv, når reglerne efterleves og sanktioneres konsekvent, samtidig med at virksomhedernes retssikkerhed tilgodeses. Og det forudsætter, at reglerne håndhæves effektivt, forudsigeligt, forståeligt, transparent og konsistent.

 

I 2014 er det alene byggekartelsagen, der rager op. Antallet af konkurrenceafgørelser i øvrigt er fortsat er beskedent. Alligevel anes en opprioritering af indsatsen mod kartelvirksomhed, udveksling af konkurrentinformation og håndhævelse af bruttopriser. 

 

Men det falder i øjnene, at der stadig ikke er afgørelser i sager vedrørende offentlige og offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger og om ulovlig statsstøtte med skadelige virkninger, og at der kun er 1 sag om misbrug af dominerende stilling.

 

Antallet af fusionssager ligger stabilt mellem 35 og 40 om året. Det er begrænset, hvad der kommer ud af kontrolindsatsen. I 2014 blev alle fusioner godkendt – og kun en enkelt med tilsagn (KPMG/EY). Fusionskontrollen har nu fungeret i en del år, og tiden er nu inde til at evaluere betydningen for konkurrencen af den betydelige kontrolindsats.

 

KFST oplyser ikke antallet af klagesager, eller hvorfor det stort set er udsigtsløst at indgive en konkurrenceklage. Der er brug for mere åbenhed om antallet af klagesager og om krav og forventninger til reel klagesagsbehandling.

 

En undersøgelse af bødepraksis i Danmark sammenlignet med Island og Norge for 5-årsperioden 2009 - 13, viser at bødernes størrelse og bødeprovenuet i Danmark var beskeden, og at Danmark har forholdsvis mange bødesager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod bindende bruttopriser og konkurrentinformation, men ingen misbrugssager. I alle 3 lande vedrører kartelbødesagerne hovedsagelig tilbudskoordinering.

Konkurrencereglerne

Siden indførelsen af forbudsprincippet i dansk konkurrenceret i 1997 er konkurrencelovgivningen ændret i årene 2000, 02, 04, 07, 10, 12, 13 og 14.

 

De væsentligste ændringer er en tilnærmelse af de danske konkurrenceregler til EU's, indførelse af fusionskontrol, indførelse af tilsagn i konkurrencesager, indførelse af et straflempelsesprogram i kartelsager, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter, nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol, godkendelse af fusioner efter forenklet sagsbehandling, ændrede tidsfrister for behandling af fusioner, entydigt forbud mod markedsdelingsaftaler m.v., skærpede sanktioner i form af bødestraf og mulighed for fængselsstraf i kartelsager, effektiv håndhævelse i sager om ulovlig støtte og fusioner, øget inddragelse af virksomheder i Konkurrencerådets afgørelser, en mere effektiv sagsbehandling i Konkurrenceankenævnet, forlængelse af tidsfristen for behandling af fusioner, nedsættelse af en bestyrelse for konkurrencemyndigheden og offentliggørelse af domme om fængselsstraf m.v.

 

Hvis den danske konkurrencemyndighed skal væk fra den bundplacering, som Global Competition Review har tildelt Danmark de senere år, så skal håndhævelsen af nogle af verdens bedste konkurrenceregler løftes.  Det kan ske ved at sørge for, at reglerne efterleves og sanktioneres konsekvent samtidig med, at virksomhedernes retssikkerhed tilgodeses. Og det forudsætter en forudsigelig, forståelig, transparent, effektiv og konsistent håndhævelse.  

Antallet af konkurrenceafgørelser i 2014

Af oversigten nedenfor fremgår udviklingen i antallet af konkurrenceafgørelser i perioden 2006 – 14.

 

Antal afgørelser

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger (§ 2)

3

1

0

0

0

0

2

0

0

Misbrug af dominerende stilling (§ 11)

6

3

1

1

2

2

1

2

1

Private konkurrencebegrænsninger med skadelige virkninger (§ 6 – 10)

18

10

11

9

7

3

3

4

6

Konkurrencefremmende tilsagn (§16a)

3

2

5

2

4

1

0

4

1

Ulovlig statsstøtte med skadelige virkninger (§ 11a)

2

0

0

1

1

4

0

0

0

Bødevedtagelser og straffedomme

1

6

3

4

7

5

3

7

14

Total antal afgørelser ekskl. fusionssager

33

22

20

17

21

15

9

17

22

Fusionskontrolsager (§ 12)

9

15

21

11

10

35

34

40

38

Afvisning af klager (§ 14)

11

3

8

3

0

0

1

0

0

Ankenævnssager

16

11

3

3

5

6

3

3

2

Antal rådsmøder

10

9

9

6

6

6

6

6

6

 

Sager afgjort med bøde. Det mest bemærkelsesværdige i 2014 er 14 afgørelser, der endte med bøder. Af de 14 bødesager relaterede de 11 sig til sagskomplekset omkring tilbudskoordinering inden for byggesektoren, det såkaldte byggekartel. De 3 andre vedrørte håndhævelse af videresalgspriser og et mindre priskartel. De 14 bødesager indbragte et bødeprovenu på knap 25 mio. kr., hvoraf de 23 mio. kr. stammer fra byggekartelsagen. Byggekartelsagerne står for halvdelen af samtlige årets 22 afgørelser. Ved domstolene føres sagerne af SØIK.

 

Andre konkurrenceafgørelser. Der blev i 2014 kun truffet 8 andre konkurrenceafgørelser. Det drejede sig om 6 sager efter konkurrencelovens § 6 (1 sag vedrørende håndhævelse af bruttopriser, 3 sager om pris- eller tilbudskoordinering, 1 sag om boykot og 1 sag om salg af superligarettigheder) og 2 andre sager efter konkurrencelovens §§ 16a og 11 (1 sag om en dominerende virksomheds tilsagn om dens prisberegning og 1 sag efter konkurrencelovens § 11 om afslag på en ansøgning om erklæring om ikke-dominans).

 

Det er byggekartelsagen, der rager op i 2014, mens antallet af konkurrenceafgørelser herudover stadig er beskeden. En opprioritering af indsatsen mod kartelvirksomhed, udveksling af konkurrentinformation og håndhævelse af bruttopriser anes bag det beskedne antal afgørelser.

 

Offentlige og offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger, misbrug af dominerende stilling og ulovlig statsstøtte med skadelige virkninger. Det falder stadigvæk i øjnene, at der ikke er afgørelser i sager vedrørende konkurrencelovens §§ 2 (offentlige og offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger), 11 (misbrug af dominerende stilling) og 11a (ulovlig statsstøtte med skadelige virkninger). KFST har haft fiasko ved domstolene i afgørelsessager på disse områder eller er blevet spillet af banen af andre politiske hensyn end de konkurrenceretlige.

 

Fusionssager. Der var 38 fusionssager i 2014, hvoraf de 36 vedrørte anmodning om fusionsgodkendelse. 32 af de 36 egentlige fusionssager blev godkendt ved forenklet sagsbehandling og 4 ved almindelig sagsbehandling – heraf kun en enkelt med tilsagn (KPMG/EY). Antallet af fusionssager ligger stabilt mellem 35 og 40 fusioner om året.

 

Fusionskontrollen har nu fungeret i en del år, og tiden er moden til at evaluere betydningen for konkurrencen af den betydelige kontrolindsats.

 

Afvisning af klager. Ifølge KFSTs hjemmeside er der kun en enkelt § 14-afgørelse i de seneste 5 år. Det forekommer dog vildledende og helt besynderligt, når det som svar på § 20 spørgsmål i Folketinget er oplyst, at der i perioden 2007 – 13 var mellem 23 og 133 § 14-afgørelser om året, jf. oversigten nedenfor. Det bemærkes, at § 14-afgørelser ikke kan ankes.

 

                                         § 14 afgørelser 2007 – 13

År

Afgørelser efter KL § 14, stk. 1, 4. pkt.

2007

133

2008

113

2009

65

2010

107

2011

72

2012

23

2013

38

 

Sammenholdes det meget beskedne antal konkurrenceafgørelser med det betydelige antal afvisningsafgørelser er det åbenbart, at det stort set er udsigtsløst at indgive en konkurrenceklage til KFST. Dette forklarer formentlig tillige den betydelige nedgang i antallet af klager i de seneste år. Der er således brug for mere åbenhed om antallet af klagesager og om krav og forventninger til reel klagesagsbehandling. Se vort nyhedsbrev http://konkurrenceraadgivning.dk/nyhed.aspx?ID=58

Bødesager i Danmark,Island, Norge og EU

Konkurrenceraadgivning.dk har i samarbejde med vor islandske partner og ud fra konkurrencemyndighedernes hjemmesider opgjort antallet af bødesager, typen af bødesager, bødeprovenuet og dets fordeling på sagstyper i EU, Norge, Island og Danmark.

 

 

Antal bøder i konkurrencesager og bødeprovenu i EU, Norge, Island og Danmark (mio. DKK)

 

Kartelsager

Øvrige konkurrencesager

I alt

 

Antal

Provenu

Antal

Provenu

Antal

Provenu

EU 2009-13

26

60.487

8

15.021

34

75.518

Norge 2009-13

4

150

23

5

27

155

Island 2009-13

7

47

13

87

20

134

Danmark 2009-13

3

1

17

12

20

13

Danmark 2014

12

23

2

2

14

25

 

EU's kartelbøder udgør rygraden i den europæiske konkurrenceregulering. I 5-års perioden 2009-13 blev der pålagt bøder af en samlet størrelse på 75½ mia. DKK i 34 sager. Heraf indbragte 26 kartelsager et provenu på 60½ mia. DKK, mens de 8 øvrige konkurrencesager indbragte 15 mia. DKK.

 

Det samlede bødeprovenu i 5-årsperioden fra 2009-13 i Danmark var 13 mio. DDK, i Norge 155 mio. DKK og i Island 134 mio. DKK.  Antallet af bødesager i de tre lande lå mellem 20 og 27. De 5 største bødesager tegnede sig for 97 % af bødeprovenuet i Norge, 63 % i Island og 53 % i Danmark.

 

I perioden 2009 – 13 var antallet af kartelbødesager i Norge, Island og Danmark henholdsvis 4, 7 og 3. I Norge tegnede en enkelt kartelbødesag sig for næsten hele det norske bødeprovenu i 5-årsperioden.

 

De øvrige bødesager vedrørte i Danmark primært overtrædelser af forbuddet mod bindende bruttopriser og forbuddet pris-, tilbuds- og adfærdskoordinering. I Island vedrørte konkurrencebødesagerne navnlig overtrædelser af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og bindende bruttopriser. Island kommer derved ud som det eneste land, hvor der er udstedt bøder i sager om misbrug af dominerende stilling.

 

Sammenfattende viser bødepraksis i Danmark sammenlignet med Island og Norge, at bødernes størrelse i Danmark er beskeden, og at Danmark har forholdsmæssigt mange bødesager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod bindende bruttopriser og konkurrentinformation, mens Island som eneste land har et betydeligt antal sager vedrørende forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Bortset fra en kæmpe bøde i en kartelsag i Norge er prioriteringen af konkurrencesager og bødepraksis i Norge uklar. I alle 3 lande vedrører hovedparten af kartelbødesagerne tilbudskoordinering.

 

Med skærpelsen af bødestørrelserne og indførelsen af fængselsstraf vil det danske bødeprovenu fremover blive hævet betydeligt.

 

Konkurrenceraadgivning.dk, januar 2015

Niels Rytter

(Hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet fremover kan det afmeldes på www.konkurrenceraadgivning.dk)

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53